torsdag den 5. november 2009

Coma-eo

Just because of the reason
From the top of the head, golden hair

søndag den 6. september 2009

4sep'09 - District 9

Filmen hed District 9. Og egentlig har den "påvirket" mig meget, men mere på et introvert og personlig vis, som ikke har særligt med filmens "kvalitet" at gøre.

Jeg burde redegøre for dette; det personlige perspektiv samt filmen kvalitet som film. Jeg har dog valgt ikke at prøve på noget sådan nu. Det eneste jeg vil kommentere om filmens kvalitet er at den mere er "movie" frem for "film". Således har det også vist sig at være tillfældet da film har PÅVIRKET mig mest. Jeg pumpes med mod, vilje og adrenalin til at opleve, studere, lære og frem for alt leve. Det sagt, indser jeg også hvorledes jeg bør værdsætte mit helbred og min velvære; derfor vælger jeg at lade mig stoppe her. For at hvile; ...


Indsigt bærer ofte stilhed med sig; måske er det derfor man snakker så lidt om den MED ÅBNE ORD.

Godnat, nu vil jeg hvile og passe på mig selv.
Mit navn er Johannes.

Søndag den 4 september, 2009
Kristianstad, Kl. 21.03

Distric 6

Jag är på väg till Kosmorama. Jag ska kolla på District 6 - tror jag?

Tu bi kontinjud

lørdag den 5. september 2009

Knækket prosa

Det er meget interessant det her med knækprosa. En betragtning eller digtet situation som forholder sig egentligt til de virkelige omgivelser beskrevet med ikke-absurde forhold.

”Her er et bord. Det er lavet af træ. Når jeg stryger hånden over den føles det rug (kan man sige sådan?). Det er uslebet og jeg får splinter i hånden. Jeg bløder på bordet”

Indholdet er ofte episk (muligvis anekdotisk) med et lettilgængeligt sprog. Prosa er jo egentlig alt der ikke er POESI. Dermed også sagt at knækprosa ikke er rigtige digte, i samme ånd som nogle mener at kriminalromaner ikke er RIGTIGE romaner. Og sådan kan man jo diskutere længe.

Hvilket fald som, ser jeg mange finesser med knækprosa, da dens tillader en fuldstændig fri form for ”tekstning”. Personligt fungere det lidt som en slags terapi. MEN jeg mener dog stadig at et overforbrug er absolut skadeligt for en der gerne vil ”skrive”. Man bør ”øve” sig i også at skrive ”rigtige” noveller. Eller i hvert fald længere sammenhængende tekster af prosaform.

Man kan synes at knækprosaens fordel også er at den ”skære” de ord væk som er unødvendige. ....

Herre gud. Jeg blev afbrudt. Nu er jeg væk igen. Men det er sikkert godt nok. – stedet for at rode mig ud i noget jeg ikke kunde ”holde”. Men så igen! Der har vi det! MAN KOMMER INGEN STEDER UDEN AT PRØVE eller TRÆNE. Og jo, man kan træne på forståelse og følelse selvom det i sidste ende er alt afgørende, hvorvidt du ”har det i dig eller ej”.

Lige ledes er det med knækprosa/prosa. Knækprosaen er smuk (synes mange) i hænderne på sådan nogen som Dan Turell eller Jørgen Leth. Og det er der vi vil hen. Et koncentreret og komplet sprog (der tillader fejl og svaghed).

Frem og tilbage, frem og tilbage – så mange modsigelser. Men hvad siger du? Forstår du mig? Kan du følge mine TANKER? Knækprosa er let at skrive. Men svær at give fylde. Prosa er svær at skrive. Men let at læse. Kachingeling.

Pickatchuck -

På en slags bænk -

Jeg sidder på en slags bænk
med en slags graffiti -
hvis man overhovedet kan kalde
det det
bænken er måske egentlig meget
almindelig. Parken er
derimod af en slags; mere
en anlægning. Nogle høje
træer hist og her, mange buske
en enkelt sti i udkanten.

Jeg ved ikke helt hvad
jeg skal synes. Det er grimt.

og bagved stien drøner biler på
en motervej -

Jeg sidder på en bænk
og holder en slags pause

---

Lørdag den 5 september
2009, Kristianstad (vilan)
mellem 18.00 og 18.30

fredag den 4. september 2009

Go with it

Jeg overvejer af en eller anden grund at lade være. Og af just den grund vælger jeg i slutspurgten at lade være. Det handler om moral. En ekstrempligtskyldighed jeg føler jeg aldrig bliver helt af med. Jeg kan og skal ikke gå rundt og hjælpe alle andre hele tiden. Eller i hvertfald FØLE at jeg SKAL forsøge.
Selvfølgelig skal jeg være til stede, men jeg har også dårlige vaner inden for området.

Dette skal blive en test. Føl dig tilpads. DU har taget et valg. Go with it.

mandag den 31. august 2009

Impressions

The slender shape
of Female corpus
Expelliarmus
up down up down
when glancing
thoughts linger
from hair to toe(nails)
it's beautiful, when
exposed in tone of words
suited
stone and sky
rocket science
gastronomy.
She's the house i wanna seize


--
31 August 2009
kl. 02.01
Kristianstad

mandag den 24. august 2009

søndag den 23. august 2009

Søndag den 23 august 2009

Klokken er 08.29.
Over den seneste time har jeg læst 16 sider af "Den sidste Samurai" (på svensk) af Helen deHwitt. Nu sidder jeg så her. Bogen er god. Interessant. Svær. Som den bør -

Og nu nyder jeg af at have Spotify. For første gang i lang tid indser jeg atter glæden ved at høre musik. Særligt "ny" musik. Musik som er ny for mig, men mest musik som i det hele taget er ny for verden. Jeg hører
No More Stories Are Told Today I'm Sorry They Washed Away, No More Stories The World Is Grey I'm Tired Let's Wash Away af Mew. Det danske wonder-band, der lever i en genre for sig selv. Profiteret til et af verdens nulevende bedste musikalsike trendsættere som rockband. Og jeg må da indrømme; Jeg synes det er virkelig godt. Men det er jo Mew, og jeg har jo den glæde at ha kendt til musikken ganske længe. Ja snart 4 år, fra da jeg mødte Mads Holcher, min værelses kammerat på Ollerup.

Hvad sker ellers? Ikke meget. Ikke meget.
...Og så er der jo alligevel altid et lille; men; og dog, eller noget i den stil.
Jeg tænker det men gider ikke skrive det (mest fordi jeg ikke ved hvad det er).

lørdag den 22. august 2009

omkring en sofa

Mine Damer og Herrer
Det her
Er et øjeblik i sygdom
Den fysiske sygdom som
Manifesterer sig som det værende, eneste værende
Hvor Under infektionperioden
En kommentar om at
det kun er indbildning
kun er et valg
rask & frisk eller syg & sløv
vil svide grumt

Sandhed er at når kroppen lider, tilbyder sjælen
At man kan helbrede kroppen
Med en koncentreret sjæl
Er et
Et andet ”et” er at den intellektuelle viden
Om at dette er muligt
Ikke er værd noget uden at du
Selv er med

Du kan ikke overkomme det
Før du vælger at overkomme det
Dermed også sagt at
Din egen manifestation af dig i dig
Er den eneste du kan vinde på
Du er første led
Kun ved at kanalisere dig selv
kan du komme ind og frem til andre

du er liv
du er liv
du er liv
blah blah blah

onsdag den 1. juli 2009

AFK

Away From keyboard - back in three weeks.

tirsdag den 30. juni 2009

Gone

Fucking Gone!

mandag den 29. juni 2009

Umiddelbart passende

Vomiting pocket philosophy

1.
Hard to get
eller
Hard to lose
er ikke et spørgs-
mål
om forhold eller muligheder
men om
hvad du vælger
at være
vær sand

VÆR DIG!


2.
Når månen er oppe
er solen borte
- det er et fact

Den er der dog
stadig
og kommer igen

Som Månen
som Solen
Som Kærlighed og Sorg

3.
Se det gode
i det onde
og vogt dig
for det onde
i det gode

4.
DO IT!

5.
Husk i går
Glæd dig til i morgen
lev i dag

6.
Begær
inget
og du skal få alt
IN TRIPOLO

lørdag den 27. juni 2009

Mit humør till 90%

Pacifica from Marlon Torres on Vimeo.


Altså. Musikken holder mig til 110%.


Billederne og havet (for en god gangs skyld) holder mig også mod de 110, men alle menneskene. Selv om MANGE mennesker, samlet i stilhed om stor "stilhed" fylder mig med varme, er det ikke 100%. Jeg vil trods alt HELST være i mindre selskab - måske alene. derfor nærmere de 80%.

Video'n rammer alltså min humør (lidt i det ambivalente) 90%.

/Men wow vilke linser! Sådanne vil jeg også eje! Gud, tænk hvad man så kunde lave! Uhh "kreativtet", men alle kan nu alligevel altid godt lide den "rene" //Smooth// og "perfekte". Indrøm.

Næsten

Afsides
ikke helt perfekt
godt
- bare ikke perfekt
og jeg kræver egentlig ikke meget
(så dette er godt)

Jeg tænker på
min vej og
hvor jeg er på vej hen

Jeg vil gerne hjem
i favnen til de
venner jeg mødte
der i 15-17 års alderen

Hos dem føler jeg
denne ubeskrivelige tryghed
alle snakker om

fredag den 26. juni 2009

hva fanden

Hva sker der for at man ikke kan skrive en mega lang sætning uden at den skal tvinges ned på næste linje. Det er fandme unfair for digte der giver sig an på formen. Pikansjos. Hvis DU vil læse "Midt i Byen" i dets rigtige form, kopier det da helt enkelt til Word, så burde linjerne anpasse sig. fuck det kass!

Midt i Byen

Jeg kan simpelthen ikke tåle at se på dem
De er alle sammen så grimme
Og dumme og patetiske og åndssvage og ligegyldige
Alle menneskene i byen. Midt i byen
Jeg ved godt det er mig der fyldt med kaos
Og ikke dem
At jeg snakker til mig selv og ikke dem
Og at det sidste jeg lige sagde er retfærdigt usandt

Jeg oplever hver gang jeg har ærinde i byen
At jeg væmmes over alle de mennesker jeg cykler forbi
Jeg synes de er ækle stort set alle sammen
Og det er selvom de så er smukke
Og stærke og kloge og gode og venlige
Jeg kan ikke.
Mest af alt vil jeg bare væk igen med det samme
Forlade mine pligter og ærinder og gemme mig derhjemme igen

Inde i byen i butikkerne er det som regel noget andet
Dem der handler er de samme som ude på gaden.
Men personalet, det er dem der tiltaler mig
Man bliver mødt af en anden slags smil og opmærksomhed
Om det så er i banken, slikbutikken, boghandleren eller tøjbutikken
Det er ubetydeligt
Jeg ved godt butikken vil sælge og at nogen er på arbejde
Men jeg vil hellere bare tage imod og tro på mit helle. Midt i byen

Og selvom det er en simpel ting jeg skal
Føler jeg mig oftest utilpas. Midt i byen
Det gnaver ligesom overalt, også i periferien af personalet
Jeg får kramper og kan bare ikke
Så jeg sniger mig stolt gennem byen
På grøn cykel
Indtil jeg når udkanten, hvor andre caféer viser sig og tiltaler mig
Her kan jeg ligesom ånde ud og slippe mit krampegreb om cykelstyret

Og lige så snart jeg er uden for den der inner-city-circle. Midt i byen
Så bliver alt pludseligt mere tiltalende og rart
Roligt til dels dog ikke afgørende
Det gode er helt enkelt den ærlighed som bryder med brostenene og blomsterne
Og de mennesker som virkelig ikke gider bruge tid på at bekymre sig
Buddha på café
Og med bekymrede og glubske blikke i ryggen fra city cykler jeg gennem udkanten
Hvorfra jeg ser solen vinke i horisonten mens en gammel mand går forbi

Inde i byen bruser det med råddenhed og skadelighed
Herude i den yderste udkant, det man kalder syd, nord, øst eller vest
Bruser kun bilerne som suser ind fra motorvejen for at være med. Midt i byen
Her i minimal delagtighed er jeg fri og glad igen
Selvom menneskene i midtbyen kradser traumatisk i mine tanker
Går det bedre
Jeg kan ligesom holde op med at være på vagt
Jeg har ikke længere noget at frygte sådan lige pludselig

Jeg træder ind gennem min egen havelåge ind til hjemmet
Jeg indånder min egen lugt i mit eget hjem med mit og mine
Her forstyrres jeg kun af de der sådan direkte vil mig noget
Jeg kan gøre mere eller mindre hvad jeg vil
Selvom jeg konstant lever i frygt for forstyrrelse af indtrængere
Af med frakken
Og jeg ligger i sengen lukker øjnene og behøver ikke at tænke. Midt i byen
Jeg glider hen og væk og bort og længere væk endnu

Jeg er ude for rækkevidde tiden er ikke længere med mig eller jeg med den
Jeg drømmer næsten og smiler varm og glad for jeg er næsten lykkelig
Nu er kun jeg tilstede mens døren er låst og ingen kan altså trænge ind på mig
Jeg nyder denne frie stund som en let brise inden jeg falder i søvn
Langt fra kaos og alt der er ubehageligt. Midt i byen
Drømmer jeg nu
Og jeg smiler og er varm og kunne dø lykkelig gentagende gange
Hvis det ikke var fordi jeg pludselig vågnede med tåre i øjnene midt i byen

26 juni 2009
kl. 16.34
Krstd

Dansk kultur?


I 1981 bringer dansk TV et repotage af den Amerikansk kultur der stormfuldt invaderer Europa, med al dens jeans, rock, hamburgers, normer og alt det der... Afslutningsvis bliver Dan Turéll spurgt om han da ikk synes at vi i Danmark, vi som danskere skal prøve at bevare vores egen kultur. Til hvad han svarer:

”Hvis vi gør det for at bevare den, er den ikke værd at bevare. Hvis den ikke overlever af sig selv, er den død alligevel.”


Statement

Nu gik det forbi. Jeg har ikke mere at sige (fik dog pludselig lyst til at læse). Et ord mere og det bliver en fornærmelse.

Digt

Der er ingen stjerner
og heller ingen ord
kun musikken inde-
fra.

En bonderose (lyserød, 3 faktisk)
holder sig dog vågen
for en tilfældig forbipasserende (mig)
eller et enkelt pindsvin, måske.

Jeg gider ikke skrive det her
Det er jo ikke engang et digt.
(dog blev det til
"ude, in action",
hvilket er godt.
Det behøves, at trænes.
Jeg er ligesom mere en
"være" end
"var"
selvom der skrive i
"nu").

Fordi det var noget andet lige før - ca. en time eller to siden

Der er så meget jeg gerne vil sige. Og skrive. Så meget jeg ikke rigtigt kender og ved. Om mig slev. Jeg ofrede for en time siden en satori, da jeg hengav mig til kæde-blog-læsning. Det var måske det værd. At gøre det med det samme – læse. For ligesom at bryde den kæde. Min ærgelse ligger bare ved at jeg havde ”gode og rammende” ord i spidsen af fingrene, men undlad at slippe dem fri. Så det binder mig lidt nu. At jeg sidder her og skriver bla bla bla, når jeg ved jeg havde noget mere ”fornuftigt” at sige. Så ja nu spilder jeg din tid. Bruger dette som udløb, dagbog, i stedet for den kreative plads jeg ønsker det at være. Men sådan bliver det godt. Godt nok. Giv efter

Giv efter for meningerne og forholdene. Hvornår bliver dagbogen en betragtning? Når den problematisere noget, medfølgende overvejelser, muligheder og argumenter.
Dette skal ikke løse. Det skal holdes nede. Dette er en note. En note - mere en kommentar. Derfor skal jeg ikke tænkte praktisk. Ikke en gang gøre ved det. Om lidt holder jeg op med at skrive på den note. Og når jeg holder op, går jeg ud i natten, for siden at vende tilbage med muligheder. Jeg holder op med at skrive på denne note nu.

Min søster er konfirmeret



Kreativt, sjovt, flot. Ja, ja, det skal nok gå godt med hende der Nanna...
Dansende Nanna.



"Hun dansede gennem livet på brosten og smuds, gennem vind og vejr. Hver dag dansede hun den dans hun kunde. Den dans de kaldte Smuk"

En student ytre sig

torsdag den 25. juni 2009

Horisont

Jeg mener bare
Jeg kan jo
Ikke
Og så
Vel?
Samtidigt er det jo
Derfor mener jeg at
På den måde kan man
Forstå nu det jeg siger
Men altså det
Den vinkel er også bare
Og det er der jo bare ikke noget
At gøre ved
Og sådan er
Ellers er det fint nok
Fint nok

Men hvis man nu
Kan man jo godt forstå
Men det er ligesom bare ikke helt
Og det er jo egentlig ikke fordi
Nej det er mere fordi
Forbi

Hvis nu bare
Og så også
Ellers
Ved du
Ik?
Jo det er samtidigt
Mener jeg at derfor
Siger jeg det nu fårståeligt
Men der er
Altså bare fordi
Jeg kan jo bare godt
Kan godt

Horisonten er sløret af ord.

--
25 juni 2009
kl. 23.24
Krstd

onsdag den 24. juni 2009

- Så

Sker det snart.

tirsdag den 23. juni 2009

øhm

Dangerous travels!

Nu skal jeg cykle mod Århus. Lad os se hvad der kan ske -

Fuck af thihi.

okay -

Jaja, der sker ikke så meget. Men jeg er påvej. Sagen er den at jeg helt enkelt har ret meget andet at lave - så jeg ikke giver mig tid til at skrive her. Har desuden ikke været så meget hjemme - kan ha' noget med det at gøre.

Men jeg er på vej -

when i get older, losing my hair, many years from now dapdidabdadab

torsdag den 11. juni 2009

zzz

Gik op kl. 07.13 i morges. Det var en udfordring.
Drak morgenmad og listede lidt rundt på nettet. Svarede og spurgte.

Siden kl. 08.00 har jeg så ryddet op. Støvsuget og sådan noget. Flyttet rundt og gjort plads.
Min familie, Mor, lillsøster og Lillebror kommer i dag. I aften - sandsynligvis.

I morgen er det tydeligvis en stor dag. Jeg lyder ironisk og er det også - for jeg føler ikke noget voldsomt og stort indfor i morgen. Har egentlig ikke lyst - til dagen. Vil bare helst slutte. Al den festivitas er ikke mit humør lige nu. Desuden har jeg det desværre oftest sådan at når min nære familie er i nærheden, vil jeg bare være med dem. Jeg vil ikke fejres. Gider ikke stå "deroppe" (eller "nede" for den skyld - selvom det er at foretrække). Jeg vil bare være ved siden af. Rundt om. Men nogle vil dette, og jeg skal ikke skuffe - skal forsøge ikke at skuffe. Jeg er mestendels ordentlig når jeg er sammen med familie. Det er bare sådan det er. Også når jeg ikke er sammen med familie - det er bare noget andet.

...You know

onsdag den 10. juni 2009

En dagbogsnote - gys, det var ikke planen med denne blogg, men antager at det er en måde at genoplive stepelord

Det har allt i allt varit en bra dag i dag - faktiskt. trots min frånvaro från skolan och avslutande arrg. Det passar liksom bara inte mig, eller mitt humör för tillfället. Jag mår bättre i periferin. Vakna, läsa, Lunch hos Farmor (PLÄTTAR!!!), hem, chill, jobb-pyssla, arbetsförmedling.se, diverse pyssel, spela piano hos Ludde, Jamma med Ludde, chilla lite trompet och sax - jobbigt, trumpeten är tuff i det håoga, hur att kontrolera?- vill spela trumpet nu men sent, se extramaterial till The Stunt man, grässklippning om inte det varo för regnet, planera i morgon, och mycket mycket mera... bra dag. Förvånande aktiv. Nöjd.

tirsdag den 9. juni 2009

på kant med Tillvaron


Jag betvivlar min vilja att samtala
så jag stannar hemma
tala, om du vill,
men snälla,
involvera mig inte

søndag den 7. juni 2009

HIMYM

Okay. OTT (on the table). Jag har inte lust att skriva en recension, redovisning, utredning eller annan typ av reflektion. Jag måste bara konstatera min sorgsne glädje. Jag har just sett det sista avsnitt av tv-serien how i met your mother, säsong 4 episod 24. Och by god, jag trodde det var the end of it. Men as it turns out (vilket jag även började misstänka vid episod 22), it was not. Tydligen väntar en säsong. Och det är verkligen skadan när man har suttit hemma och kollat på en fantastisk komedi tv-serie 24/7. Vafan! Jag väntade en close up! Och visst fick jag något… one pair got together, et gjorde inte, och et hade inte bidraget med det sista av deras förhållande till publiken. No spoilers here… så detta får förbli mystisk. MEN besvikelsen came true. Ännu en säsong väntar och FYI, It’s gonna be awesomely legendary!
WHAT UP!!!!

lørdag den 6. juni 2009

Værdi - en måneskins satori, till opfølgelse

En cykeltur i måneskin. Et privilegium af min situation. Resultat af et initiativ – avlet af genvunden kapacitet af opfølgende impulser. Johannes Edwald snakker om hvalen som springer mod solen. Johannes Møllehave snakekr om Edwald. I morgen vil Johannes Duelund fortælle om Møllehave.
Impuls. Initiativ. Aktivitet. Nyvundne værdiggrundlag. Nu skal jeg sove om som Mahatma Gandhi, efter min søvn ”atter fødes på ny”.

fredag den 5. juni 2009

På Danska Läppar


Jeg er skeptisk til Leonard Cohen – ligesom til Eric Clapton, eller den sene Joe Cocker – selvom jeg ind i mellem godt kan finde noget godt i det han laver. Lige nu forsøger jeg at høre I’m Your man. Forsøger fordi det ikke går særligt godt. Jeg kan simpelthen ikke klare hans 80’er tone... Jeg tænker samtidigt på Chris Rea, en artist som jeg nyder meget af og som rent musikalsk kan ramme samme sound som I’m Your Man med eksempelvis The Road To Hell - bare mere i min rå smag. Cohen duer bare ikke helt til mig - endnu. Og jeg indrømmer, at det primært er musikken. Denne, i mine øre, tamme og lettere irriterende undergrund af lounge disco, med reverb og en åndssvag banjo i hjørnet (hør Everybody Knows)! Tekst universet har deres charme, givet vis. Den hjerteblottende I’m Your Man med en erkendelse af villige ofringer for en kvinde og dog mandens grundlæggende standhaftighed, kan bære et smil og måske ved behov en enkelt tåre. Men mere end så har jeg ikke fundet hos den gamle mand. Hvad sker der eksempelvis for Ain’t no cure for love? Bare titlen afslører, i min opfattelse, en stor misforståelse omkring begrebet kærlighed. Og lad mig slet ikke begynde med musikken... Uh jeg gyser. Nej. Jeg synes ikke om ham, men igen, det er mest musikken som irriterer mig, trods hans gode forsøg og popularitet. Han er poet, ikke musiker. Men længe leve manden! Hans tekster lever videre ind i en ny tid. En vigtig 80’er poet. Helt sikkert. Og Ærlig talt så findes der gode, gode eksempler på at han er poet og ikke musiker. I 2004 udgav Auditorium På Danske Læber som er en tributealbum til Cohen. Gamle tekster med ny musik af diverse artister. En smuk og troværdig fortolkning Cohen på dansk. Lyt til den!

Kun fordi.

Du siger jeg skal skrive noget, men jeg siger nej. Mine fingre vrider sig, ikke af begær men af foragt. Foragt for det stemplede ord, der driver min tid fremad mod et ansvarligt og aktivt liv. En åben og frugtbar refleksion. Jaja. Jeg ved godt hvad jeg behøver for at forandre mig. Men måske har jeg slet ikke lyst til at forandre? Måske vil jeg bare dø stille i en tid. Sove –ind(e). Under dynen, mellem dynen og puden, et skærpet syn – det bedste. Udsigt til lange nætter med mit og mig. Kun mig.

Blogger Rebound

Warm-up...

torsdag den 21. maj 2009

Noget.

"Skriv ikke når der ikke er noget at skrive!"
-
Niels E. Wemmelund

torsdag den 14. maj 2009

.

Hvad gør jeg, hvis jeg mærker døden slikke mig i nakken?

And it's okay

Awake.

If You Try (v2)... now with vital motion pictures.

If you try v2 from Johannes Duelund on Vimeo.



This is the second version of If You Try. I've bin inspired by thoughts, reflections and impression on the impressionism, modernism and post-modernism. I've bin thinking of T.S Eliot, Beethoven, Debussy and Max Ernst first and foremost – even though I’ve bin affected by a numerous of other artist in various genres and arts.

I like to do wrong – or more correctly do different from what is considered “normal/right/standard/ordinary”. And let it be. And to do it public, I think, will harden and mature the skin of self-consciousness, awareness and constructive perception, hopefully (or not) lead to self-realization.

This is the way of the human - Experience.

mandag den 11. maj 2009

Öhøhmühm

Jag er forfærdelig lykkelig. Glad uden lige.
Ordene er sluppet op for i dag. Men måtte trods alt også kommente min overraskende (nærmest ulækre) glæde her. Som den RIGTIGE bloggist jeg er.

idag;
Jeg Lykkelige sanger er barn til livets gang.


--
See yo uont he oth er sid e

If you try

If You Try - the video

If You Try from Johannes Duelund on Vimeo.



hey baby try and love me,

you can do it if you try

i've been waiting so long,

i've been missing you this long,

you can call me crazy for loving you so long,

Singing this song,
which is made of love,
for love alone

søndag den 10. maj 2009

Groh

Guderne må have vidst at jeg skulle klare det.

orgh

Guderne må vide at jeg ikke gider mere.

onsdag den 6. maj 2009

Ballantines

Svaghet. What the' ...
----

yeeeah, ohh baby tonight....
nobody will hurt you,
cause i'll be here with you.

I'll watch over you,
sing a lullaby,
and i'll let nobody touch you,
besides me.

Ooh Ballentines tonight


video

tirsdag den 5. maj 2009

On my mind (in italic)

Violence. Extremeness. Words. Action. Turbulence. Actors. Writers. Directors. Musicians. Poets. Leaders. Killers. Breeders. Feeders. Jesters. Parents.

Kerouac. Morrison. Miro. Ginsberg. Ernst. Warhol. Monet. Rollins. Carsten Dahl. Picasso. Rimbaud. Baudelaire. G Evans. Ellington. Bowie. Turéll. B Andersen. Rifbjerg. Greene. Lennon. Theresa. Harrison. Heller. Hesse. M Davis. Auster. Joyce. K Jarret. Proust. Socrates. Dewitt. M Weis. de Saint-Exupéry. Coletrane. Mingus. Wilde. Wilde. Patanjali. Dalai Lama. M Thomsen. Møllehave. Kristensen. J Davis. R-P Droit. Lao-Tse. Monk. R Plant. Shihab. NØHP. Matheny. C Pine. B Evans. Gorakhnaths. Gilmour. R Wright. Kerouac.

onsdag den 29. april 2009

.

ensam igen

tirsdag den 28. april 2009

Jag läser

jag inbillar mig att ha hittad den perfekta kombinationen av böcker - att läsa i en avlägsen salig stuga i fjällen...

Bhagavad Gita, Iliaden, Den Gudomliga Komedien och Ulysses!

mandag den 27. april 2009

Dra åt – andré breton

Min Älskade är en svettsur gummisko
Med ingrott tobaksspån
Med rutna frukter och svinkött
Min Älskade är vämjelig äcklig och skön
Som den behårade gnun
Som röv som lort
Och Solens siste duschande strålar
Med klor och grenar från Allah Till Baal
Till frände och fiende
Min Älskade är hatet till den dikt – och dig – man måste skriva
Min Älskade är svettbefriad som ett svin
Slemmig som månen och fett som en tulpan
Min Älskade är vätskan i ett glas inlagd sill
Min Älskade är fisken i havet
Min Älskade är bubblarna i bäcken
Som torkar ut – i mundingen
Af en babian af en val
Af et hav af en öken
Min Älskade är tisteln i öknen
När inget annat är kvar
Är kvar i tistelns gift
I tistelns saft
Är Min Kvinnas safter
Grädde och honung och och och och och och och
Och min Älskade är Och
Och död
Och levande
Död levande
Levande död
För att min Älskade är i mitten av vägen
Framför lastbilen
Tågehorn* och fågelsång
I livet af lyckans vrå och skrål
Och allt det där andra
Med Guds list i handen är
Min Älskade en sömnlös alkis
Dilettant och gangster är min Älskade
Alt jag har
Min Älskade är den fria kärleken
Min Älskade är ljus och mörk
Som en Engel som en kärring
Borta utan att veta om det
Med naivt och arrogant
I box sättande
Älskande Älskade
Älskade, Älskade
Med hat och sorg och samvete sannhet verklighet dumhet kärlek tråkighet tomhet
Med alla möjliga –heter
Är min Älskade inte allt detta och ändå allt detta
Min älskade Min Älskade Min älskade
Ärlighet

Argh – Jag älskar dig
Min fucking kärlek


--
Johannes Duelund’s svensköversättning av Fuck du er klam andré breton
*går inte att översätta då JOEL ANDERSSON , har min Dansk/Svensk ordbok.
27 april 2009, Kristianstad

Fuck du er klam andré breton

Min Elskede er en svedsur gummisko
Med indgroet tobakskrads
Med rådne frugter og svinekød
Min elskede er klam og ækel og dejlig
Som den behårede gnu
Som røv og lort
Og solens sidste stråler
Med kløer og grene fra Allah til Baal
Til frænde og fjende
Min Elskede er hadet til det dig man skal skrive
Min Elskede et svedløst som et svin
Slimet som månen og fed som en tulipan
Min Elskede er saltlagen i et sildeglas
Min elskede er fisken i havet
Min elskede er boblerne i bækken
Som tørrer ud – i mundingen
Af en bavian af en val
Af et hav af en ørken
Min Elskede er tidslen i ørkenen
Når intet andet er tilbage
Er tilbage i tidslens gift
I tidslens saft
Er Min Kvindes safter
Fløde og honning og og og og og og og
Og min Elskede er Og
Og død
Og levende
Død levende
Levende død
For min Elskede er i midten af vejen
Foran lastbilen
Tågehorn og fuglesang
I livet af lykkens vrå og vræl
Og alt det der andet noget
Med Guds gummisko i hånden er
Min elskede en søvnløs alkoholiker
Dilettant og gangster Er min Elskede
Alt jag har
Min elskede er den frie kærlighed
Min Elskede er lys og mørk
Som en Engel som en kælling
Borte uden at vide det
Med naivt og arrogant
i kasse sættende
Elskende Elskede
Elskede, Elskede
Med had og sorg og samvittighed sandhed virkelighed dumhed kærlighed kedsomlighed tomhed
Med alle mulige –heder
Er min elskede ikke alt det her og alligevel alt det her
Min elskede Min elskede Min elskede
Ærlighed

Argh – Jeg elsker dig
Min fucking kærlighed


--
Johannes Duelund
26 april 2009, Kristianstad

søndag den 26. april 2009

Yngve i skyen

”Vil du høre noget?
En dag så jag en sky over byen –
som lignede en hund,
der løb.
Den gøede og logrede.

Men så ændrede hele himmelen sig pludselig –
mens hunden bare løb og løb
deroppe.

Men ved du hvad,
Jarle?
Den ved det.

At
det snart er slut.
Den ved, at når skyen
opløses, så
dør den.

Men ved du hvad?
Mens den dør,
husker den,
at den har været en hund.”


--
Yngve til Jarle, i Mannen som elsket Yngve.
Arrangeret av Johannes Duelund,
26 april 2009, Kristianstad

lørdag den 25. april 2009

En målare ser sig själv

Text Johannes Duelund
Bild: Max Ernst, self portrait 1909




Du säger att
konst inte har något med smak att göra
och ändå sväljer du dina ord
med iver

Goda idéer föds av chansen
goda, goda, goda, Groda, groda, groda, goda, goda, goda
du var fransk, tysk, italiensk och alt möjligt annat

Men ironi var din innersta smärta,
vist var det.
Så måste det va’

Du ler med fingrarna mot knäet
och du skrattar med öronen mot magen
lyssnar rakt fram med en blick täckt med tomhet
din näsa är öm

Jag ser dig. Jag ser dig.
Jag ser dig, jag ser det

Hela vägen valde
du
hela valet vägde du – och du bara gjorde det

Såg du dig själv
Förlorade du målaren
Innan loplop, innan du
gick

ty innan
du dricker
dina bilder
med dina
ögon, ska
jag fråga

vad tänkte du när loplop blev dig.
vad tänkte loplop när du gav dig av.
vad gav det dig att skapa detta syn

var det Du eller Dig?

fredag den 24. april 2009

24 april 2009, aften




Jeg kogte ris op i én del vand. Hældte ved ekstrakt af suppe på suppe a’ ingefær, fennikel, cayennepeber, rosiner, korianderfrø, spidskommen, kanel og selvfølgelig løg, hvidløg og gulerødder (og højst sandsynligvis hvidkål) - det hele spidset med yoghurt og citron. Imens risgryden trak smag, blandede jeg vildtfarsen med groft hakket hvidløg, feta, sesamfrø, sort peber, salt, groft stødt spidskommen, timian og basilikum. Herefter var det tid til at løfte låget på den simrende gryde og ligge stykker af friske og kløftede løg, tomat, champignon og peberfrugt ved. Låget lagde jeg atter på mens jeg satte en pande ved, på fuld varme. Da panden røg dryppedes der olivenolie og en klat hvidløgssmør ved. Og præcis som smørret er smeltet ligger jeg mindre frikadeller af farsen på panden, mens jeg satte varmen ned til det halve. Inden jeg vendte frikadellerne, lagde jeg en stor humpel agurk i, rev en håndfuld frisk persille i risgryden og rørte rundt. Tilbage til panden vendte jeg frikadellerne, slukkede varmen og lod dem stå et kort minut. Jeg serverede mig det hele, med risgryden i en skål, frikadellerne ovenpå, toppet med en skvis citron, friskbagt brød ved siden og et glas vand.

Jeg takker for maden der er mig givet.

En arkitektonisk pärla

Redan innan jag går upp för entrétrappan och in i museets förhall och butik, förnimmer jag ett harmoniskt lugn. Även om där denne torsdag förmiddag kl. 11.00 är förhållandevis människotomt, tycker man förnimma denne stämning af harmoni, frid och gästfrihet som ett oupphörligt märke på konstmuseet Louisiana.
Särskild denne omtalade gästfrihet går inte att ta misse om, när man väntar tillsammans med ett bunt barn i åldern 3-6 år, ett pensionärspar och några unga cykelresande från tyskland, innan dörrarna och museet öppnar. Detta är en stor del och ett bra exempel på den hjärtvarma danska kulturen. Alla är välkomna.
När man valde att bygga Louisiana, tog man särskild hänsyn till den omkringliggande naturen, något man tydligt märker när man glider runt på museet. Man går fram och tillbaka mellan väggar, hallar, gånger, små och stora rum med känsla av grotta, men även stora och små rum vackert belysta artificiellt eller med panorama fönster ut mot havet, skogen, sjöträdgården eller den vackra parken med skulpturer som smälter melodiskt in i omgivningen.
Museet verkar nästan som en mullvadlabyrint, vilken i sin arkitektoniska föränderlighet, alltid är ny och främmande och inte minst intressant för varje besökande, ny som gammal. Och det är just ett av Louisianas skönhetsmärken, att den alltid ändras och anpassas inför varje ny utställning. Rum öppnas och stängs. Museets personliga samling flyttats till nya platser – så även dessa verk kan upplevas med nya ögon, varje gång man hälsar på Louisiana – och väggar byggs eller rivs, samtidigt med att man målar om och ändrar belysning. Och just detta gör Louisiana så egenpräglad och unik. Och trots – eller kanske på grund av – denne evigt förunderliga föränderlighet, av den grundläggande interiören, känner jag mig alltid hämma på Louisiana. Det är en miljö som inte begränsar sig.
När man börjar bli trött eller behöver en förfriskning, kan man smyga ut genom en av de små dörrarna, ut till den fridsamma parken eller sjöträdgården och eventuellt upp till det idylliska och dock moderna Louisiana Café, som bjuder på en av Danmarks vackraste panorama utsikter över Öresund. Bäst blir upplevelsen dock när man som i trance har flutit runt i museets underjordiska rum, och plötsligt möter en virveltrappa vilken man utan att fråga, smyger uppför och hamnar på Louisiana Caféet. Här möts man alltid av trevlig personal lika väl som den evigt tålamodiga och fackkunniga butikspersonalen.
Efter en fika på museet förundras man, när man går runt i parken, över hur stort museet reellt är. Det ser inte av mycket ute- och uppifrån. Men museet rymmer trots allt en hel dags vandring. Och bakom caféet, nere vid sjöträdgården, gömmer sig en lekplats som väcker lekfullheten i alla åldersgrupper. När man är ute i parken bör man även iaktta hur museet, barmhärtigt och ömt, är sammanflätad med den naturliga omgivningen. Museet smälter in med naturen och blir i sin helhet en arkitektonisk pärla, oundviklig för en vällyckad resa i Det Danske Land.

Museet har öppet 11-22 tisdag – fredag, 11-18 lördag – söndag, märkesdagar 11-18 och måndag stängt, en enkelbiljett kostar 90 dkk, och unga upp till 18 år, gratis. Louisiana är en perfekt attraktion för familjen, klassen, gänget, de nyförälskade, de gifta, turisterna, pensionärerna, de lokala...

mandag den 20. april 2009

!--ColorQuiz.com code-->


ColorQuiz.comI took the free ColorQuiz.com personality test!

"Lives life to the fullest. Has a high energy leve..."


Click here to read the rest of the results.


søndag den 5. april 2009

Jeg savner dit selskab,
dit ærlige sind og din gode person.

Jeg gjorde dig ked af det. Jeg var fej og svag.
Vidste ikke bedre, formåede ikke bedre...

Og måske er de gode minder langt væk,
men følelsen af tryghed er der endnu.

Du er det allermest renhjertede menneske jeg har kendt.
Jeg ønsker intet fra dig, kræver intet.

Jeg ved bare at der dybt i min krop, som en del af mig,
pulserer en blodåre, med tanken og mindet om dig.

Jeg er din ven.
Det håber jeg at måtte forblive.

Du er for mig uundgåeligt,
om du vil eller ej,
en engel for mig.


Til Louise

Også i morgen

lørdag den 21. marts 2009

Regionträff med Sveriges Förenade Filmstudios - en reflektion

En hel dag, gemensam frukost, lunch och kvällsmat med möte emellan… intressant på alla möjliga sätt och vis, kanske (paradoxalt) minst intressant i ett filmkulturellt perspektiv – i mitt filosofiska nuläge. Att träffa människor och höra hur folk tänker och resonerar, det är där mina funderingar och observationer fästas. Att prata med ”främmande” människor emellan möten, över mat och dricka, är det som ger mig mest. Kontakten som tvingas fram och blir et behov för att undvika tystnad. Ett utbyte där man får prata om sig själv och höra om andra människors värderingar och liv. Jag njuter. Och förundras. Fascineras och upplever. Jag tar till mig och försöker spara den lilla upplevelsen i det stora men minimalistiska perspektiv. Jag återupptäcker mig själv. Det är essensen. För egentligen bryr jag mig inte särskild om Jazzklubben eller filmklubben som jag ytligt säger mig intressera mig IHH OCH ÅÅHH så mycket för. Men jag bryr mig om det, det ger - det som upplevelsen av att umgås ”utmaningen och det främmande” ger. Det är det jag bryr mig om. Den ögonblickliga meningen (med livet). Entusiasmen, inspirationen och viljan det föder. Upplevelsen som ger mening.
Jag är en människa som gläder mig över livets nektar. Kärleken. Till allt. Jag bara är. Jag har ”fått” ett liv och jag väljer att ta emot det. Meningen i sig själv kan vara meningslös – därför kan man välja att ”dö”. Man kan också välja att utmana ”sig själv”, vid att se hur länge man kan ”hålla sig vid liv”. Jag väljer att leva. Jag väljer livet.
VAD VÄLJER DU?

fredag den 20. marts 2009

Vågen...

Og ærligt talt, så er det lidt et problem.

tirsdag den 17. marts 2009

En plausibelt undskyldning?

Tao Te King, vers 48 (enligt den traditionelle form)

”Den der søger kundskab, vokser hver dag mere. Den, der søger Tao, bliver dagligt mere ubetydelig. Mindre og mindre udretter han, indtil han ikke finder noget at udrette.

Når intet udrettes, lades intet ugjort. Verden styrkes ved, at man lader tingene gå deres gang. Den kan ikke styres ved indgreb.”

mandag den 16. marts 2009

søndag den 15. marts 2009

Beware - they are everywhere

Dark Love

Darkness floating through the flames of life
Burning shadows of fallen angels
Tears from a god
dark love grants new dawn
beauty of morning sun
before the light praises the day
whispers vengeance before it kills with decay
perish… perish from the presents of being
-----------------------------------------------------------------------------

in my veins, poisoned whit love…..
……and weakness
“Oh Lord, seize the day”
but the Angels sure are….
….fallen

And you shall fall beside them
……..Therefore your mind
And your soon opened eyes
Doom has come
And your eyes shall be closed

And once again you may live
……..Therefore your mind
Blinded by the lights
Crying for those
Burning shadows….

….those of eternity
light and love
from of a father in mind
darkness is sure floating
within my veins…

-----------------------------------------------------------------------------

fredag den 13. marts 2009

ARGH!

KAN MAN VERKLIGEN INTE FÅ EN PIZZA, I KRISTIANSTAD EFTER kl. 21.00!!!

Kära gud, ge mig en pizza - eller två.

tilegnet min ven

...i går havde vi filmindspilning, på vores kortfilm (ved ikke om jeg har nævnt det. Vi er nogle mennesker mellem ca. 18-25 år som i fritiden laver lidt film...). Og da jeg stod som instruktør var der generelt meget at lave. Jeg var på plads fra 17.00 til 00.30. Det var enormt lærerigt, intressant, hårdt og for den del også sjovt! Men nu er jeg træt. Og sjovt nok valgte min "krop & sjæl" som så mange gange før at ignorere vækkeuret kl. 06.00 og sove igennem. Og dejligt var det da, at sove omkring 12 timer. Stå op kl. 14.56, spille tre spil DOTA, lave lidt suppe, se en 30 min film, tjekke alt unødvendig "update" på lorte-www, og indse hvor ulidelig træt jeg bare er. Bare er. Noget er vildt og galt. Når jeg bliver træt på den her måde... puhaa. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har "eksamen"("Nationella Prov") på onsdag, vi skal forberede en tale på (små) 5 minutter, men jeg aner ikke om hvad, har ikke en gang kigget i mappen med texter, eller skimmet emnerne. Det skal selvfølgelig nok gå. MEn jeg er virkelig så træt at mine øjne hænger. jeg har selvfølgelig også kun været inde hele "dagen". ingen sol. intet naturligt lys. computer, computer, mad, mad, mad. Og sove er det eneste jeg vil. Men sover jeg nu, kl. 18.30 skal det nok gå grueligt galt. I morgen kl. 12.30 skal vi indspille de sidste scener, med en baby, hvilke forhåbentlig ikke tager mere end et par timer... men jag. overmandet af træthed.
overmandet af træthed. overmandet. overmand. over. over. over.

Egentlig ville jeg jo bare sige at en magisk samtale, havde været fin.
Men mere end så, har jeg vel egentlig heller ikke sagt.
--

Jeg opdager også ved enden af denne tekst, denne lille støvsky af magi som drysser over mig, når jeg nu "snakker" til dig. Det giver trods alt "noget" at kaste sig ud i horisonten og bryde (og byde på) sig selv. Også selvom du ikke "direkte" lytter.

torsdag den 12. marts 2009

Jeg søgte - selvsagt - på Google over Bonzai. Og fandt denne lille tekst.

Mit Bonzai træ...

"For ikke så mange år siden, havde jeg en dejlig kæreste, som havde en bekendt, der en dag viste mig sit bonzai træ. Det var et nydeligt lille træ ikke over 15 cm højt og plantet i en meget lav urtepotte. Han fortalte mig om disse små træers historie og hvordan han passede det. Selvom træet vist var ikke særligt gammelt, fandt jeg det smukt og tanken om selv at have et lille i træ vinduskarmen, syntes jeg var interessant.

Et Bonzai træ er ligesom et menneske, med den rigtige pleje vokser det sig smukt med alderen. Men det er også lige som et parforhold, svært at holde liv i... hvis man ikke hele tiden er opmærksom på, hvordan det lille væsen har det. Med den rigtige opmærksomhed, kan det leve lige så længe som et harmonisk ægteskab - faktisk hele livet...

En dag så jeg i et supermarked en udstilling af Bonzai træer. Disse træer var ganske unge, måske kun under fem år - og på tilbud. Jeg valgte det som tiltalte mig mest og hæftede mig ikke ved, der manglede en underskål. Første gang jeg vandene det, løb vandet naturligvis ud på bordet, og jeg fandt noget der kunne bruges som underskål.

Det var forår, og træet skød nye fine kviste ud, som jeg omhyggeligt klippede af efter forskrifterne i den bog, jeg havde lånt på biblioteket. Tiden gik og jeg klippede blade af og vandene med passende mellemrum og træet blev pænere og pænere.

I sommerferien hvor jeg skulle være væk hjemmefra i tre uger og ikke havde mulighed for at tage det med, fik jeg en nabo til at vande det. Det gik med nød og næppe, og træet overlevede den usikre tilværelse som jeg havde udsat det for. Med kærlig pleje og omsorg i de følgende måneder kom det sig som om intet var hændt.

Efter et års tid blev jeg træt af den magarineskål jeg brugte som underskål og talte med et par kolleger som havde en keramik aktivitet på mit arbejdsplads. De lovede at lave en underskål der passede. Jeg skulle bare lige lave en tegning, så de kunne se hvordan dimensionerne skulle være. Jeg gav dem en tegning og forklarede samtidig hvordan jeg have tænkt hvordan farven på glasuren skulle være.

Efter nogle måneder spurgte jeg for første gang til hvordan projektet skred frem. Desværre havde de ikke haft tid, men de skulle til at lave noget keramik sammen med nogle brugere i løbet af ugen, så ville de se på det... Jeg ventede et par måneder, før jeg forhørte mig om skålen igen - jeg ville jo ikke stresse dem. Desværre var de ikke kommet i gang med skålen, for tegningen var i mellemtiden blevet væk.

Jeg lavede en ny tegning, som efter nogle måneder også blev væk.

Det kunne være, at det med tegninger ikke var mine kollegers stærke side, og det måske var en ide, at de fik urtepotten med planten ud på værkstedet, så de kunne lave underskålen efter urtepotten. Jeg tog træet med på arbejde den dag der var keramikaktivitet og håbede det bedste. De fik ikke lige tid den første gang, men lovede, at de den følgende onsdag ville lave skålen. Det var ikke nødvendigt at de beholdt træet, for nu havde de jo set hvordan underskålen skulle være.

Efter et par måneder var skålen endelig færdig og jeg fik den med hjem.

Desværre passede den ikke og urtepotten kunne ikke komme ned i den.

Mine kære kolleger tilbød straks at lave en ny underskål, og vi blev enige om det nok var bedst, at de beholdt træet indtil underskålen var modelleret færdig. Jeg indvilgede og de lovede mig helligt, at de nok skulle vande træet, som det var deres eget. Det stolede jeg på og en dag tog jeg det med på arbejde igen.

Det blev mit kære lille træs skæbne... jeg svigtede, da jeg overlod det sårbare lille væsen til andres varetægt.

Med mellemrum opsøgte jeg gruppen, for ved selvsyn at holde øje med mit træ. Efter tre uger var det temmelig indtørret, og mange af bladene var faldet af - akut førstehjælp var nødvendig.

Jeg tog træet over i min egen gruppe, så jeg bedre kunne passe og pleje det. En dag mens der stadig var usikkerhed om hvorvidt det ville overleve eller ej, fandt jeg på et lager en forladt bonzai-potte med underskål. Forsigtigt plantede jeg træet om, men under arbejdet kunne jeg konstatere at træet var så godt som dødt. Næsten alle bladene faldt af - der var kun nogle få grønne tilbage.

Jeg bragte træet hjem - men ak - som tiden gik blev det klart... der kun var en vej tilbage - skraldebøtten.

Nu har jeg kun minderne og en fin Bonzai urtepotte med underskål. Lige nu kan jeg ikke rigtig finde ud af, om jeg orker at anskaffe et nyt, eller om jeg i det hele taget er parat til at tage det ansvar og ankaffe en Bonzai igen... Nok kun hvis jeg en dag møder det helt rigtige, og det gør jeg jo sikkert ..."

af Ole Wåhlin

Morgenbilleder

Morgenbilleder - uden undtagelse














Så skete det - en god morgen

Forspil. Ængsteligt og tankefyldt - proportioner. At glide ind i nuets aktualitet – adaptere kyndig og givende attitude/sindstilstand.

Også i nat var drømmene langt fra utopiske udadtil. Mit humør var trods dette hverken koldt eller tungt. Jeg vil sammenligne mit humør med den bedste moder under de værste krigsforhold. Jeg vil sammenligne mig med den bedste moder.

Så trods en fremmed uro i min mave, er jeg klar og stærk i kroppen – en stadig stigende styrke og glæde, som jeg ydmygt og med tanke på frugtbarheden, holder knugende men roligt fast ved.

I dag skal vi lave film

mandag den 9. marts 2009

sans titre

Jeg er generelt ikke så meget for ord. De sløver sindet – eller sådan noget.
Dyb mening = ...





//Generellt, är jag inte mycket för ord. De slöar sinnet – eller något. Djup mening = ... //


Jeg har set Buddha Colapsed Out of Shame (Buda as sharm foru rikht, original titel), her til aften. Du bør se den.

//Jag har sett Buddha Colapsed Out of Shame (Buda as sharm foru rikht, original titel), i kväll. Du bör se den//

Du bør også se det her billede. Se på det. Det er et billede. Se det nu. Ikke ord. Bare se. Se.

//Du bör även se på denna bild. Se på det. Det är en bild. Se den nu. Inga ord. Bara se. Se..//


søndag den 8. marts 2009

Drømmedigte

Jeg læste lidt i en gammel Drømme Journal og fandt nogle spændende noter. Mens jeg læser genspilles oplevelsen klart og tydeligt, som skete det lige nu.
Og noter er det end ikke. Det er præcise ord, med eksakt ordvalg og form. Det som nemlig er spændende med dette er, at det er digte. Ja, det er rigtigt. Jeg drømte i levende billeder med tilhørende, tydeligt formede digte. Det er ikke stor lyrik, men absolut poesi i sin dybeste og allermest genuine mening. De gengiver et øjebliks indsigt med få ord, og leder til en fyndig pointe.
Digtene er skrevet ned mellem ca. 03.00 og 11.00 den 5 december 2008 (jeg vågnede efter hvert digt, ved fuld bevidsthed, og skrev digtene ned – billederne ser jeg stadig for mig, når jeg læser...).
Sådan her ser de ud:

Digt 1#

Jeg var en Ninja
I nat
Nådeløs, uhæmmet, utæmmet
I blodets beruselse

vi var 7, ikke
to ens, men
7 repræsentanter, fra
tid og sted

Stadig hører jeg, min
Klinge ”Shick Schack-Schuuh”
Hugge og trænge gennem
Som en varm kniv gennem
Smør


Digt 3#

I nat var jeg en Sniper
Nok til at forstå
Hvert åndedræt

Da slaget var slut, og
Jeg stod tilbage, med
Tre andre mennesker, på
- feltet
skimtede jeg en lysavis, den
- sagde
”Bedste film nogensinde”



Digt 3#

Havets mystik
Ukendt for de fleste

Selv de der tror sig være oplyste
Tager sig ikke i agt
- som de burde

Værst er dog
De der ved
Det er de der opsøger,

Chancen er stor
At glimtvis gense det ukendte
Inden død
Chancen er størst
For blot at dø