fredag den 2. september 2011

answer on a poem

Originaldikten av Søren Ulrich Thomsen:

Siden Sidst

Du spørger mig

mens bilerne udenfor cafeteriaets ruder kaster krom mod

dit ansigt i glasset;

hvad har du lavet – siden sidst?

siden sidst

har jeg stået i parken sent på eftermiddagen

og set de gamle mænd og kvinder spredes på stierne

mellem træerne

siden sidst

har jeg sagt ”søster” til en ekspeditrice

og alle vendte sig om

siden sidst

trak jeg ind i en port for at undgå drivende rockerflok

siden sidst

har jeg siddet alene ved bordet under den svævende lampe

og baggårdens ruder har peget mig ud for ingen

siden sidst

har jeg åbnet et brev

og læst om lysende strande, turkise nætter

siden sidst

løb jeg over den brede brolagte plads på flugt fra busser

og taxier

i hurtigt skred over blanke sten.

------------------

Min (Johannes Duelund) svarsdikt (först på danska, sedan svenska):



(onomatopoietisk) Siden sidst


Du spørger mig

mens dyrene foran regnbuens facade kaster krom mod

stjernerne i glasset;

hvad har du lavet ­– siden sidst?

siden sidst

har jeg stået på bjerget midt i tiden

og set lyde forenes med farver og perspektiv

mellem sten

siden sidst

har jeg sagt ”forelsket” til verden

og ingen vendte sig om

siden sidst

trådte jeg ud af en port for at møde drivende mennesker

siden sidst

har jeg siddet alene ved bordet under den svævende lampe

og baggårdens stakit har peget mig ud for ingen

siden sidst

har jeg skrevet et brev

og fortalt om lysende bjerge, bordeauxrøde nætter

siden sidst

gik jeg gennem græsset tilfreds,

luk øjnene og sig

Yeah!




--------

på svenska:


(onomatopoietisk) Siden sidst


Du frågar mig

medan djuren framför regnbågens fasad kastar krom mot

stjärnorna i glaset;

vad har du gjort – sedan senast?

sedan senast

har jag stått på berget mitt i tiden

och sett ljud förenas med färger och perspektiv

mellan sten

sedan senast

har jag sagt ”förälskat” till världen

och ingen vänte på sig

sedan senast

kom jag ur en port för att möta drivande människor

sedan senast

har jag suttit allena vid bordet under den svävande lampan

och bakgårdens staket har peket ut mig för ingen

sedan senast

har jag skrivit ett brev

och berättat om lysande berg, bordeauxröda nätter

sedan senast

gick jag genom gräset tillfreds,

stäng ögonen och säg

Yeah!





mandag den 27. juni 2011

verden

søndag den 9. januar 2011

infinite x status

Johannes Duelund elsker Jolin Elenora Johansson.

fredag den 7. maj 2010

Godt og blandet

07 maj 2010

Producent: Timmermans

Type: Kriek – kirsebærøl. ”Belgium’s finest Lambic Beer”.

Speciell men meget lækker. Siges at være god til flæsk og stegte æbler. Måske. Jeg ved ikke helt. Sød, blød og med kraftig smag af kirsebær. Meget syrlig (?). Trods min manglende entusiasme, vil jeg dog gerne smage den igen; med mad.

Früli – Strawberry beer. Meget mere i min smag, end Kriek. ”Premium Belgian White Fruit Beer”, står der på etiketten. En behagelig smag af jordbær og en anelse syrlig. Meget delikat sammen med mørk chokolade(desserter). Værd et gensyn!

B*RP - *Black Rocket Porter, fra GA Slotsskällans bryggeri, Sverige. En dunkel porter i ”moderne” amerikansk stil. Meget smagsfuld. Ikke overdrevet krævende som mange porters kan være. BRP kan drikkes som en hel håndøl uden tilbehør. Den bliver muligvis bedre, med mad, men som sagt klarer den sig udmærket fritstående. Chokolade, lakrids og kaffe som grundtoner, med toptoner af citrus, græs og nødder. Måske også lidt honning? Blød, lækker og forførende – hvad enten man normalt drikker porter eller ej.Bør købes til lager!

Calrsberg Export, dansk øl. Drik den, kold. Bare drik den!

torsdag den 6. maj 2010

Vine fra Italien

06 maj 2010, krstd, eftermiddag.

Chatelle – Coteaux du Languedoc (2008). Fransk rødvin. Billig (ca. 55 sekk), god til en grillaften. Personligt syntes jeg ganske godt om den. Særligt blev jeg berørt af en stikkende og gæret eftersmag. Som frugtjuice der er begyndt at fermentere. Ikke voldsomt kraftig, men en af de tungere i ”billig-prisklassen”. På etiketten står der ”blød” og det er den måske også. Men den har en skøn krydret smag som gør den god til, f.eks. grillmad – synes jeg.

Languedoc er et område i Frankrig og hvis jeg forstår rigtigt är Chatelle navnet på en blanding af (i dette tilfælde): Carignan (frugtigt), Grenache (varme og fylde), Cinsaut (blød) samt Syrah (kryddert). Som der står, kan passer den – muligvis – også godt til vegetarisk!

Labouré-Roi, Pinot Noir, Rouge, Bourgonge (2008), (375ml/50sekk). Sgu nok en meget fin lys rødvin, som passer godt til lettere retter som en kold pastasalat. Efter at have smagt den er jeg dog mere imponeret over flasken, som er smal og lang i halsen, med hvid krage og hvid etiket med guld. Meget delikat design. Vinen dufter dog lyst og lækkert. Men igen ikke synderligt overraskende. Lidt jordbær nuance... tja.. Mig glæder den ikke meget. Men hvis du er vegetar og det er sommer så prøv den.

I dag har jeg købt en 750ml rød Villa Puccini (2005), fra Toscana, Italien. Jeg har ikke smagt den. Men jeg læste om den på Systembolaget og valgte at købe den for... tja.. muligvis at lagre. Jeg tror dog den er lagret læge nok og ved ikke hvor meget den vinder på at lagre endnu mere? Jeg har ikke rigtigt styr på det der. Men jeg tror dog nok den kan klare nogle år endnu – hvis den holder så længe! Den er lavet af 90% Sangiovese Toscana og 10% Merlot. Vinen har desuden ligget mindst tolv måneder på egefad og seks måneder på flaske, før den sendes hjem til dig. ”Rig og frisk smag af vanilje, fyldig frugt og mineral”, skriver producenten. ”Udvikles positivt under mange år”, afslutter etiketten.

Jeg har også købt en Masi – Valpolicella (2008), Bonacosta, Italien (375ml/ca. 52 svenske kr), rødvin. End så længe har jeg kun læst om Masi (og ikke bevidst drukket det). Men i aften skal det ske. Hemmingway sagde om Masi ”It’s is warm as a friend’s house”.

Jeg smagte en anden vin fra Valpolicella i weekenden. En vin som virkelig fangede mig. Det var Campolieti’s ripasso.

Campolieti – Valpolicella, ripasso, Luigi Righetti. En såkaldet Classico Superiore og Italiensk givetvis – Valpolicella, er et område i Verona. En ”middel” kvalitet. Hænger god ved på glassets sider, smager frugtigt og krydret, dufter gæret og kraftigt. Jeg smagte en 375ml og har nu købt en 750ml. Kan muligvis lagres, men passer godt til at have på lager for en forførende aften. Det gode med denne vin, er at jeg virkelig synes jeg oplever noget. Muligvis en dagligdagsvin for eksperten, men en anset rødvin for den øvede.

Ikke trykkende skør, men absolut høj standard studentervin. Den har en meget smagfuld krydret smag som næsten tenderer mod honning, kirsebær, blåbær (ved ret temperatur fornemmer jeg endnu flere frugter; måske fersken?) og ja... noget krydret! Ligesom duften som er både syrlig og krydret (?!), er der en middel tone af alkohol. En stemning der markerer sig forførende i duftesansen.

Det er svært ikke; at lukke øjnene og drømme om en lidenskabelig, italiensk servitrice med bølgende krøllet mørkebrunt hår. Gennemborende øjne og en selvsikker hånd der glider gennem din hovedbund og ned om din nakke.

Ja, en ganske fristende rødvin, når den er ved rette temperatur - og du har fået et par glas! Prisen er ca. 89 svenske kroner. Som sagt, rekommanderes højt til studenter der vil prøve ripasso rødvin fra Italien.

07 maj 2010, krstd, kl. 22.24

Jeg har nu åbnet min indkøbte Masi (Valpolicella (2008), Bonacosta). Og jeg er i gang med mit andet glas. Det første glas sagde ”rend mig”, men det andet begynder at tale mere pænt. Måske var stemningen lidt for ”kold”, til at starte med? Men mon ikke vi når at blive venner inden aftenen er omme. Jeg fornemmer også en anelse mystik. Jeg ved, at der er noget... noget der gemmer sig. Måske er Jeg bare ikke klar til Masi og Bonacosta endnu. Valpolicella er min ven – jeg skulle endda tillade at kalde os mere end bare venner. Men visse elementer (Bonacosta eller Masi?) vil ikke afsløre sig for mig. Men det ligger der måske en smule styrke i mystikken. Det uforudsete. Jeg glæder mig over og til disse vine. Det er som en ny dag, hver gang. En dag kan minde om en anden. En dag er uforglemmelig. En skyllet bort med regnen. Vejret kan forandre sig. En dag passer regnen og torden godt til humøret – en anden mindre godt.

Jo, den er fin nok, denne fra Masi selskabet. Men det er krævende og der er meget tannin – og dog er det hverken amarone eller ripasso. Og dufter, gør den ikke. Overhovedet ikke. Det er en sniger. Som sagt meget tannin (?) og ellers meget syrlig og spids, men også rund, blød og fræk som havde jeg et modent kirsebær på tungen. Men stadig... den holder godt på sin hemmelighed. Jeg tror helt enkelt ikke at jeg er klar til denne endnu. Personligt kan jeg ikke sige andet end ”Bonacosta, du er udfordringMasi I will return!”.


kl. 23.10

...hov, jeg må hellere indrømme at da vinen - og jeg - fik varmen kom vi i et helt anden stemning. Ja, jeg tror endda den flirter med mig!

mandag den 12. april 2010

DE USYNLIGE

I dag har jeg været i Filmstudion (biografklub). Filmen var norsk og fra 2008. I hovedrollerne møder vi Pål Sverre Hagen og danske Trine Dyrholm; Erik Poppe (bla. Hawaii, Oslo) instruerer.
Well.. jeg er ikke intresseret i at fortælle om filmen. Nej, jeg har brug for at fortælle at det var en meget god film. Lunefuld. Og fuld af liv. Jeg møder gerne det menneske som sidder uberørt efter denne historie. Og på film, bliver den særligt kraftig. Se den, hvis du tør. For jeg lover dig; det gør ondt.

søndag den 11. april 2010

Writing Revival

Jeg skriver. Fordi jeg ikke kan lade være, skriver jeg. Jeg bliver nød til at skrive fordi jeg må finde (og lære) ordenes rytme. Jeg vil jamme med ord. Jeg leder efter ord, som en jazzmusiker efter den der tone som bare føles rigtig. En tone som aldrig kan findes igen, en kombination af toner, fraser og følelser genuine for øjeblikket. Det er nu, her, at de har deres kraft. Som en åbenbarelse. Hver frase har sit eget liv. Men de hører sammen, som hver dag i et år. De følger hinanden, de er et af det samme, af noget større. Og når der pludselig bliver stille. Når du går i stå; så gør du som jazzmusikeren. Enten er du stille. Venter. Lytter.

Eller så fylder du tomrummet med mere eller mindre tilfældige toner og fraser. Du filler. Du kan følge tonarten eller du kan bryde ud og finde din egen skala. For der er kun et at gøre; det er at skrive. Hvis du bare skriver, så lover jeg, at ordene nok skal finde dig.

Litteraturtips: Julia Cameron, (1999) The right to write, Jeremy P. Tarcher / Pengiun Putnam Inc., New York (læs mere her)