Fordi det var noget andet lige før - ca. en time eller to siden

Der er så meget jeg gerne vil sige. Og skrive. Så meget jeg ikke rigtigt kender og ved. Om mig slev. Jeg ofrede for en time siden en satori, da jeg hengav mig til kæde-blog-læsning. Det var måske det værd. At gøre det med det samme – læse. For ligesom at bryde den kæde. Min ærgelse ligger bare ved at jeg havde ”gode og rammende” ord i spidsen af fingrene, men undlad at slippe dem fri. Så det binder mig lidt nu. At jeg sidder her og skriver bla bla bla, når jeg ved jeg havde noget mere ”fornuftigt” at sige. Så ja nu spilder jeg din tid. Bruger dette som udløb, dagbog, i stedet for den kreative plads jeg ønsker det at være. Men sådan bliver det godt. Godt nok. Giv efter

Giv efter for meningerne og forholdene. Hvornår bliver dagbogen en betragtning? Når den problematisere noget, medfølgende overvejelser, muligheder og argumenter.
Dette skal ikke løse. Det skal holdes nede. Dette er en note. En note - mere en kommentar. Derfor skal jeg ikke tænkte praktisk. Ikke en gang gøre ved det. Om lidt holder jeg op med at skrive på den note. Og når jeg holder op, går jeg ud i natten, for siden at vende tilbage med muligheder. Jeg holder op med at skrive på denne note nu.