answer on a poem

Originaldikten av Søren Ulrich Thomsen:

Siden Sidst

Du spørger mig

mens bilerne udenfor cafeteriaets ruder kaster krom mod

dit ansigt i glasset;

hvad har du lavet – siden sidst?

siden sidst

har jeg stået i parken sent på eftermiddagen

og set de gamle mænd og kvinder spredes på stierne

mellem træerne

siden sidst

har jeg sagt ”søster” til en ekspeditrice

og alle vendte sig om

siden sidst

trak jeg ind i en port for at undgå drivende rockerflok

siden sidst

har jeg siddet alene ved bordet under den svævende lampe

og baggårdens ruder har peget mig ud for ingen

siden sidst

har jeg åbnet et brev

og læst om lysende strande, turkise nætter

siden sidst

løb jeg over den brede brolagte plads på flugt fra busser

og taxier

i hurtigt skred over blanke sten.

------------------

Min (Johannes Duelund) svarsdikt (först på danska, sedan svenska):



(onomatopoietisk) Siden sidst


Du spørger mig

mens dyrene foran regnbuens facade kaster krom mod

stjernerne i glasset;

hvad har du lavet ­– siden sidst?

siden sidst

har jeg stået på bjerget midt i tiden

og set lyde forenes med farver og perspektiv

mellem sten

siden sidst

har jeg sagt ”forelsket” til verden

og ingen vendte sig om

siden sidst

trådte jeg ud af en port for at møde drivende mennesker

siden sidst

har jeg siddet alene ved bordet under den svævende lampe

og baggårdens stakit har peget mig ud for ingen

siden sidst

har jeg skrevet et brev

og fortalt om lysende bjerge, bordeauxrøde nætter

siden sidst

gik jeg gennem græsset tilfreds,

luk øjnene og sig

Yeah!




--------

på svenska:


(onomatopoietisk) Siden sidst


Du frågar mig

medan djuren framför regnbågens fasad kastar krom mot

stjärnorna i glaset;

vad har du gjort – sedan senast?

sedan senast

har jag stått på berget mitt i tiden

och sett ljud förenas med färger och perspektiv

mellan sten

sedan senast

har jag sagt ”förälskat” till världen

och ingen vänte på sig

sedan senast

kom jag ur en port för att möta drivande människor

sedan senast

har jag suttit allena vid bordet under den svävande lampan

och bakgårdens staket har peket ut mig för ingen

sedan senast

har jag skrivit ett brev

och berättat om lysande berg, bordeauxröda nätter

sedan senast

gick jag genom gräset tillfreds,

stäng ögonen och säg

Yeah!