Gone

Fucking Gone!

Umiddelbart passende

Vomiting pocket philosophy

1.
Hard to get
eller
Hard to lose
er ikke et spørgs-
mål
om forhold eller muligheder
men om
hvad du vælger
at være
vær sand

VÆR DIG!


2.
Når månen er oppe
er solen borte
- det er et fact

Den er der dog
stadig
og kommer igen

Som Månen
som Solen
Som Kærlighed og Sorg

3.
Se det gode
i det onde
og vogt dig
for det onde
i det gode

4.
DO IT!

5.
Husk i går
Glæd dig til i morgen
lev i dag

6.
Begær
inget
og du skal få alt
IN TRIPOLO

Mit humør till 90%

Pacifica from Marlon Torres on Vimeo.

Altså. Musikken holder mig til 110%.

Billederne og havet (for en god gangs skyld) holder mig også mod de 110, men alle menneskene. Selv om MANGE mennesker, samlet i stilhed om stor "stilhed" fylder mig med varme, er det ikke 100%. Jeg vil trods alt HELST være i mindre selskab - måske alene. derfor nærmere de 80%.

Video'n rammer alltså min humør (lidt i det ambivalente) 90%.

/Men wow vilke linser! Sådanne vil jeg også eje! Gud, tænk hvad man så kunde lave! Uhh "kreativtet", men alle kan nu alligevel altid godt lide den "rene" //Smooth// og "perfekte". Indrøm.

Næsten

Afsides
ikke helt perfekt
godt
- bare ikke perfekt
og jeg kræver egentlig ikke meget
(så dette er godt)

Jeg tænker på
min vej og
hvor jeg er på vej hen

Jeg vil gerne hjem
i favnen til de
venner jeg mødte
der i 15-17 års alderen

Hos dem føler jeg
denne ubeskrivelige tryghed
alle snakker om

hva fanden

Hva sker der for at man ikke kan skrive en mega lang sætning uden at den skal tvinges ned på næste linje. Det er fandme unfair for digte der giver sig an på formen. Pikansjos. Hvis DU vil læse "Midt i Byen" i dets rigtige form, kopier det da helt enkelt til Word, så burde linjerne anpasse sig. fuck det kass!

Midt i Byen

Jeg kan simpelthen ikke tåle at se på dem
De er alle sammen så grimme
Og dumme og patetiske og åndssvage og ligegyldige
Alle menneskene i byen. Midt i byen
Jeg ved godt det er mig der fyldt med kaos
Og ikke dem
At jeg snakker til mig selv og ikke dem
Og at det sidste jeg lige sagde er retfærdigt usandt

Jeg oplever hver gang jeg har ærinde i byen
At jeg væmmes over alle de mennesker jeg cykler forbi
Jeg synes de er ækle stort set alle sammen
Og det er selvom de så er smukke
Og stærke og kloge og gode og venlige
Jeg kan ikke.
Mest af alt vil jeg bare væk igen med det samme
Forlade mine pligter og ærinder og gemme mig derhjemme igen

Inde i byen i butikkerne er det som regel noget andet
Dem der handler er de samme som ude på gaden.
Men personalet, det er dem der tiltaler mig
Man bliver mødt af en anden slags smil og opmærksomhed
Om det så er i banken, slikbutikken, boghandleren eller tøjbutikken
Det er ubetydeligt
Jeg ved godt butikken vil sælge og at nogen er på arbejde
Men jeg vil hellere bare tage imod og tro på mit helle. Midt i byen

Og selvom det er en simpel ting jeg skal
Føler jeg mig oftest utilpas. Midt i byen
Det gnaver ligesom overalt, også i periferien af personalet
Jeg får kramper og kan bare ikke
Så jeg sniger mig stolt gennem byen
På grøn cykel
Indtil jeg når udkanten, hvor andre caféer viser sig og tiltaler mig
Her kan jeg ligesom ånde ud og slippe mit krampegreb om cykelstyret

Og lige så snart jeg er uden for den der inner-city-circle. Midt i byen
Så bliver alt pludseligt mere tiltalende og rart
Roligt til dels dog ikke afgørende
Det gode er helt enkelt den ærlighed som bryder med brostenene og blomsterne
Og de mennesker som virkelig ikke gider bruge tid på at bekymre sig
Buddha på café
Og med bekymrede og glubske blikke i ryggen fra city cykler jeg gennem udkanten
Hvorfra jeg ser solen vinke i horisonten mens en gammel mand går forbi

Inde i byen bruser det med råddenhed og skadelighed
Herude i den yderste udkant, det man kalder syd, nord, øst eller vest
Bruser kun bilerne som suser ind fra motorvejen for at være med. Midt i byen
Her i minimal delagtighed er jeg fri og glad igen
Selvom menneskene i midtbyen kradser traumatisk i mine tanker
Går det bedre
Jeg kan ligesom holde op med at være på vagt
Jeg har ikke længere noget at frygte sådan lige pludselig

Jeg træder ind gennem min egen havelåge ind til hjemmet
Jeg indånder min egen lugt i mit eget hjem med mit og mine
Her forstyrres jeg kun af de der sådan direkte vil mig noget
Jeg kan gøre mere eller mindre hvad jeg vil
Selvom jeg konstant lever i frygt for forstyrrelse af indtrængere
Af med frakken
Og jeg ligger i sengen lukker øjnene og behøver ikke at tænke. Midt i byen
Jeg glider hen og væk og bort og længere væk endnu

Jeg er ude for rækkevidde tiden er ikke længere med mig eller jeg med den
Jeg drømmer næsten og smiler varm og glad for jeg er næsten lykkelig
Nu er kun jeg tilstede mens døren er låst og ingen kan altså trænge ind på mig
Jeg nyder denne frie stund som en let brise inden jeg falder i søvn
Langt fra kaos og alt der er ubehageligt. Midt i byen
Drømmer jeg nu
Og jeg smiler og er varm og kunne dø lykkelig gentagende gange
Hvis det ikke var fordi jeg pludselig vågnede med tåre i øjnene midt i byen

26 juni 2009
kl. 16.34
Krstd

Dansk kultur?

I 1981 bringer dansk TV et repotage af den Amerikansk kultur der stormfuldt invaderer Europa, med al dens jeans, rock, hamburgers, normer og alt det der... Afslutningsvis bliver Dan Turéll spurgt om han da ikk synes at vi i Danmark, vi som danskere skal prøve at bevare vores egen kultur. Til hvad han svarer:

”Hvis vi gør det for at bevare den, er den ikke værd at bevare. Hvis den ikke overlever af sig selv, er den død alligevel.”

Statement

Nu gik det forbi. Jeg har ikke mere at sige (fik dog pludselig lyst til at læse). Et ord mere og det bliver en fornærmelse.

Digt

Der er ingen stjerner
og heller ingen ord
kun musikken inde-
fra.

En bonderose (lyserød, 3 faktisk)
holder sig dog vågen
for en tilfældig forbipasserende (mig)
eller et enkelt pindsvin, måske.

Jeg gider ikke skrive det her
Det er jo ikke engang et digt.
(dog blev det til
"ude, in action",
hvilket er godt.
Det behøves, at trænes.
Jeg er ligesom mere en
"være" end
"var"
selvom der skrive i
"nu").

Fordi det var noget andet lige før - ca. en time eller to siden

Der er så meget jeg gerne vil sige. Og skrive. Så meget jeg ikke rigtigt kender og ved. Om mig slev. Jeg ofrede for en time siden en satori, da jeg hengav mig til kæde-blog-læsning. Det var måske det værd. At gøre det med det samme – læse. For ligesom at bryde den kæde. Min ærgelse ligger bare ved at jeg havde ”gode og rammende” ord i spidsen af fingrene, men undlad at slippe dem fri. Så det binder mig lidt nu. At jeg sidder her og skriver bla bla bla, når jeg ved jeg havde noget mere ”fornuftigt” at sige. Så ja nu spilder jeg din tid. Bruger dette som udløb, dagbog, i stedet for den kreative plads jeg ønsker det at være. Men sådan bliver det godt. Godt nok. Giv efter

Giv efter for meningerne og forholdene. Hvornår bliver dagbogen en betragtning? Når den problematisere noget, medfølgende overvejelser, muligheder og argumenter.
Dette skal ikke løse. Det skal holdes nede. Dette er en note. En note - mere en kommentar. Derfor skal jeg ikke tænkte praktisk. Ikke en gang gøre ved det. Om lidt holder jeg op med at skrive på den note. Og når jeg holder op, går jeg ud i natten, for siden at vende tilbage med muligheder. Jeg holder op med at skrive på denne note nu.

Min søster er konfirmeret

Kreativt, sjovt, flot. Ja, ja, det skal nok gå godt med hende der Nanna...
Dansende Nanna.



"Hun dansede gennem livet på brosten og smuds, gennem vind og vejr. Hver dag dansede hun den dans hun kunde. Den dans de kaldte Smuk"

En student ytre sig

Horisont

Jeg mener bare
Jeg kan jo
Ikke
Og så
Vel?
Samtidigt er det jo
Derfor mener jeg at
På den måde kan man
Forstå nu det jeg siger
Men altså det
Den vinkel er også bare
Og det er der jo bare ikke noget
At gøre ved
Og sådan er
Ellers er det fint nok
Fint nok

Men hvis man nu
Kan man jo godt forstå
Men det er ligesom bare ikke helt
Og det er jo egentlig ikke fordi
Nej det er mere fordi
Forbi

Hvis nu bare
Og så også
Ellers
Ved du
Ik?
Jo det er samtidigt
Mener jeg at derfor
Siger jeg det nu fårståeligt
Men der er
Altså bare fordi
Jeg kan jo bare godt
Kan godt

Horisonten er sløret af ord.

--
25 juni 2009
kl. 23.24
Krstd

- Så

Sker det snart.

øhm

Dangerous travels!

Nu skal jeg cykle mod Århus. Lad os se hvad der kan ske -

Fuck af thihi.

okay -

Jaja, der sker ikke så meget. Men jeg er påvej. Sagen er den at jeg helt enkelt har ret meget andet at lave - så jeg ikke giver mig tid til at skrive her. Har desuden ikke været så meget hjemme - kan ha' noget med det at gøre.

Men jeg er på vej -

when i get older, losing my hair, many years from now dapdidabdadab

See more funny videos and Cute Animals Videos at Today's Big Thing.

zzz

Gik op kl. 07.13 i morges. Det var en udfordring.
Drak morgenmad og listede lidt rundt på nettet. Svarede og spurgte.

Siden kl. 08.00 har jeg så ryddet op. Støvsuget og sådan noget. Flyttet rundt og gjort plads.
Min familie, Mor, lillsøster og Lillebror kommer i dag. I aften - sandsynligvis.

I morgen er det tydeligvis en stor dag. Jeg lyder ironisk og er det også - for jeg føler ikke noget voldsomt og stort indfor i morgen. Har egentlig ikke lyst - til dagen. Vil bare helst slutte. Al den festivitas er ikke mit humør lige nu. Desuden har jeg det desværre oftest sådan at når min nære familie er i nærheden, vil jeg bare være med dem. Jeg vil ikke fejres. Gider ikke stå "deroppe" (eller "nede" for den skyld - selvom det er at foretrække). Jeg vil bare være ved siden af. Rundt om. Men nogle vil dette, og jeg skal ikke skuffe - skal forsøge ikke at skuffe. Jeg er mestendels ordentlig når jeg er sammen med familie. Det er bare sådan det er. Også når jeg ikke er sammen med familie - det er bare noget andet.

...You know

En dagbogsnote - gys, det var ikke planen med denne blogg, men antager at det er en måde at genoplive stepelord

Det har allt i allt varit en bra dag i dag - faktiskt. trots min frånvaro från skolan och avslutande arrg. Det passar liksom bara inte mig, eller mitt humör för tillfället. Jag mår bättre i periferin. Vakna, läsa, Lunch hos Farmor (PLÄTTAR!!!), hem, chill, jobb-pyssla, arbetsförmedling.se, diverse pyssel, spela piano hos Ludde, Jamma med Ludde, chilla lite trompet och sax - jobbigt, trumpeten är tuff i det håoga, hur att kontrolera?- vill spela trumpet nu men sent, se extramaterial till The Stunt man, grässklippning om inte det varo för regnet, planera i morgon, och mycket mycket mera... bra dag. Förvånande aktiv. Nöjd.

på kant med Tillvaron

Jag betvivlar min vilja att samtala
så jag stannar hemma
tala, om du vill,
men snälla,
involvera mig inte

HIMYM

Okay. OTT (on the table). Jag har inte lust att skriva en recension, redovisning, utredning eller annan typ av reflektion. Jag måste bara konstatera min sorgsne glädje. Jag har just sett det sista avsnitt av tv-serien how i met your mother, säsong 4 episod 24. Och by god, jag trodde det var the end of it. Men as it turns out (vilket jag även började misstänka vid episod 22), it was not. Tydligen väntar en säsong. Och det är verkligen skadan när man har suttit hemma och kollat på en fantastisk komedi tv-serie 24/7. Vafan! Jag väntade en close up! Och visst fick jag något… one pair got together, et gjorde inte, och et hade inte bidraget med det sista av deras förhållande till publiken. No spoilers here… så detta får förbli mystisk. MEN besvikelsen came true. Ännu en säsong väntar och FYI, It’s gonna be awesomely legendary!
WHAT UP!!!!

Værdi - en måneskins satori, till opfølgelse

En cykeltur i måneskin. Et privilegium af min situation. Resultat af et initiativ – avlet af genvunden kapacitet af opfølgende impulser. Johannes Edwald snakker om hvalen som springer mod solen. Johannes Møllehave snakekr om Edwald. I morgen vil Johannes Duelund fortælle om Møllehave.
Impuls. Initiativ. Aktivitet. Nyvundne værdiggrundlag. Nu skal jeg sove om som Mahatma Gandhi, efter min søvn ”atter fødes på ny”.

På Danska Läppar

Jeg er skeptisk til Leonard Cohen – ligesom til Eric Clapton, eller den sene Joe Cocker – selvom jeg ind i mellem godt kan finde noget godt i det han laver. Lige nu forsøger jeg at høre I’m Your man. Forsøger fordi det ikke går særligt godt. Jeg kan simpelthen ikke klare hans 80’er tone... Jeg tænker samtidigt på Chris Rea, en artist som jeg nyder meget af og som rent musikalsk kan ramme samme sound som I’m Your Man med eksempelvis The Road To Hell - bare mere i min rå smag. Cohen duer bare ikke helt til mig - endnu. Og jeg indrømmer, at det primært er musikken. Denne, i mine øre, tamme og lettere irriterende undergrund af lounge disco, med reverb og en åndssvag banjo i hjørnet (hør Everybody Knows)! Tekst universet har deres charme, givet vis. Den hjerteblottende I’m Your Man med en erkendelse af villige ofringer for en kvinde og dog mandens grundlæggende standhaftighed, kan bære et smil og måske ved behov en enkelt tåre. Men mere end så har jeg ikke fundet hos den gamle mand. Hvad sker der eksempelvis for Ain’t no cure for love? Bare titlen afslører, i min opfattelse, en stor misforståelse omkring begrebet kærlighed. Og lad mig slet ikke begynde med musikken... Uh jeg gyser. Nej. Jeg synes ikke om ham, men igen, det er mest musikken som irriterer mig, trods hans gode forsøg og popularitet. Han er poet, ikke musiker. Men længe leve manden! Hans tekster lever videre ind i en ny tid. En vigtig 80’er poet. Helt sikkert. Og Ærlig talt så findes der gode, gode eksempler på at han er poet og ikke musiker. I 2004 udgav Auditorium På Danske Læber som er en tributealbum til Cohen. Gamle tekster med ny musik af diverse artister. En smuk og troværdig fortolkning Cohen på dansk. Lyt til den!

Kun fordi.

Du siger jeg skal skrive noget, men jeg siger nej. Mine fingre vrider sig, ikke af begær men af foragt. Foragt for det stemplede ord, der driver min tid fremad mod et ansvarligt og aktivt liv. En åben og frugtbar refleksion. Jaja. Jeg ved godt hvad jeg behøver for at forandre mig. Men måske har jeg slet ikke lyst til at forandre? Måske vil jeg bare dø stille i en tid. Sove –ind(e). Under dynen, mellem dynen og puden, et skærpet syn – det bedste. Udsigt til lange nætter med mit og mig. Kun mig.

Blogger Rebound

Warm-up...