Kun fordi.

Du siger jeg skal skrive noget, men jeg siger nej. Mine fingre vrider sig, ikke af begær men af foragt. Foragt for det stemplede ord, der driver min tid fremad mod et ansvarligt og aktivt liv. En åben og frugtbar refleksion. Jaja. Jeg ved godt hvad jeg behøver for at forandre mig. Men måske har jeg slet ikke lyst til at forandre? Måske vil jeg bare dø stille i en tid. Sove –ind(e). Under dynen, mellem dynen og puden, et skærpet syn – det bedste. Udsigt til lange nætter med mit og mig. Kun mig.