07 maj 2010
Producent: Timmermans
Type: Kriek – kirsebærøl. ”Belgium’s finest Lambic Beer”.
Speciell men meget lækker. Siges at være god til flæsk og stegte æbler. Måske. Jeg ved ikke helt. Sød, blød og med kraftig smag af kirsebær. Meget syrlig (?). Trods min manglende entusiasme, vil jeg dog gerne smage den igen; med mad.
Früli – Strawberry beer. Meget mere i min smag, end Kriek. ”Premium Belgian White Fruit Beer”, står der på etiketten. En behagelig smag af jordbær og en anelse syrlig. Meget delikat sammen med mørk chokolade(desserter). Værd et gensyn!
B*RP - *Black Rocket Porter, fra GA Slotsskällans bryggeri, Sverige. En dunkel porter i ”moderne” amerikansk stil. Meget smagsfuld. Ikke overdrevet krævende som mange porters kan være. BRP kan drikkes som en hel håndøl uden tilbehør. Den bliver muligvis bedre, med mad, men som sagt klarer den sig udmærket fritstående. Chokolade, lakrids og kaffe som grundtoner, med toptoner af citrus, græs og nødder. Måske også lidt honning? Blød, lækker og forførende – hvad enten man normalt drikker porter eller ej.Bør købes til lager!
Calrsberg Export, dansk øl. Drik den, kold. Bare drik den!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar