Jeg savner dit selskab,
dit ærlige sind og din gode person.

Jeg gjorde dig ked af det. Jeg var fej og svag.
Vidste ikke bedre, formåede ikke bedre...

Og måske er de gode minder langt væk,
men følelsen af tryghed er der endnu.

Du er det allermest renhjertede menneske jeg har kendt.
Jeg ønsker intet fra dig, kræver intet.

Jeg ved bare at der dybt i min krop, som en del af mig,
pulserer en blodåre, med tanken og mindet om dig.

Jeg er din ven.
Det håber jeg at måtte forblive.

Du er for mig uundgåeligt,
om du vil eller ej,
en engel for mig.


Til Louise