Drømmedigte

Jeg læste lidt i en gammel Drømme Journal og fandt nogle spændende noter. Mens jeg læser genspilles oplevelsen klart og tydeligt, som skete det lige nu.
Og noter er det end ikke. Det er præcise ord, med eksakt ordvalg og form. Det som nemlig er spændende med dette er, at det er digte. Ja, det er rigtigt. Jeg drømte i levende billeder med tilhørende, tydeligt formede digte. Det er ikke stor lyrik, men absolut poesi i sin dybeste og allermest genuine mening. De gengiver et øjebliks indsigt med få ord, og leder til en fyndig pointe.
Digtene er skrevet ned mellem ca. 03.00 og 11.00 den 5 december 2008 (jeg vågnede efter hvert digt, ved fuld bevidsthed, og skrev digtene ned – billederne ser jeg stadig for mig, når jeg læser...).
Sådan her ser de ud:

Digt 1#

Jeg var en Ninja
I nat
Nådeløs, uhæmmet, utæmmet
I blodets beruselse

vi var 7, ikke
to ens, men
7 repræsentanter, fra
tid og sted

Stadig hører jeg, min
Klinge ”Shick Schack-Schuuh”
Hugge og trænge gennem
Som en varm kniv gennem
Smør


Digt 3#

I nat var jeg en Sniper
Nok til at forstå
Hvert åndedræt

Da slaget var slut, og
Jeg stod tilbage, med
Tre andre mennesker, på
- feltet
skimtede jeg en lysavis, den
- sagde
”Bedste film nogensinde”



Digt 3#

Havets mystik
Ukendt for de fleste

Selv de der tror sig være oplyste
Tager sig ikke i agt
- som de burde

Værst er dog
De der ved
Det er de der opsøger,

Chancen er stor
At glimtvis gense det ukendte
Inden død
Chancen er størst
For blot at dø