Og her sidder jeg så. Alene og tilfreds.
Tilfreds med nuet og mit eget selskab.
Ønsker intet andet. Ved dog hvad der findes.
Hvad der findes og hvad der venter.
Det venter på mig.
Ligesom at De venter på mig.
Ude i mørket hvor lyset skinner grumt
Tænker jeg at livet lyser mørkt og mørkere
Omkring en sværm af ord, der bare kommer og kommer.
Ordene er (ikke) livets fylde.
Materien omkring - som vi ser og mærker.
Mellem ordene, lyset og mørket
Er mit sind låst fast med åbne øjne.
Jeg ser mig selv, i evighed
Igen og igen
Og igen
Jeg prøver at gå oprejst. Med hovedet mod skyen.
Men skyen den er grå og regn falder i mine øjne.
Må lukke dem og se den anden vej
Kigger på en sten.
Den ligger stille.
I mit hjerte (som også ligger stille)
Bor en lille mand
Han har bukser hat og halstørklæde
Og om natten går han i hi og vender sig mod nord
Der hvor mit hjerte bor
Og kigger lidt og tænker
At livet det er godt
Når blot, blodet strømmer frit.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar